De tre bundlinjer

Vi ser det som en selvfølge, at vores budget ikke kun giver økonomisk overskud, men at alle tre bundlinjer tænkes ind i vores projekter.

People, planet and profit.

Eller på dansk, Den sociale-, grønne- og økonomiske bundlinje.

Den sociale

Alle vores projekter stiler mod at øge livskvaliteten blandt menneskene omkring os.

Indenfor emnet seksualundervisning skaber vi socialt overskud omkring os gennem uddannelse, oplysning og forebyggelse .

Den grønne

Vores arbejde indebærer rejser der ikke kan undgås og som ofte må tages med flyver.

Derfor har vi forpligtet os på at kompensere for vores rejser ved at støtte "Growing Trees Network Corporation" med et beløb der modsvarer vores CO2-udledning med et antal træ-plantninger, der får vores grønne bundlinje til at gå i nul.

Vi sigter dog mod overskud og derfor forpligter vi os også på, at bruge vores økonomiske overskud, til at plante et træ pr. ung undervist i Tasiilaq-projektet.

Den økonomiske

Vi arbejder med unges muligheder for at udfolde sig og det er ikke en kundegruppe med midler til at uddanne sig.

Derudover er seksual-forebyggelse ofte underprioriteret fra politisk side og derfor er vi afhængige af, og meget taknemmelige for, den støtte vi får gennem diverse fonde.

De muliggør vores arbejde og der skal lyde en stor tak til dem alle.

Close Menu